The bitch returns

JUBIIIII :oD Jeg har fået internet igen :o) og så havde jeg faktisk glemt alt om denne blog!!! Hvilket faktisk er ret underligt, for guderne skal vide, at der har været mere end nok at skrive om.
På den ene side er jeg kommet længere end langt, og på den anden side, står jeg i nøjagtig den samme suppedas, som sidst jeg kiggede forbi for mere end ti måneder siden... Mine følelser flyver stadig fra Herodes til Pilatus, og det er stadig de samme mennesker der gør mig glad/ked/gal... jeg ville til tider ønske, at jeg havde en knap jeg kunne trykke på, og så var alle minder om en person glemt og borte, men desværre er jeg en pige, der bliver afhængig af de mennesker jeg lukker ind under huden, uanset og jeg ret kognitivt er kommet videre.
Jeg har fundet mig en dejlig kæreste. Han væltede mig omkuld, og tog fuldstændig røven på mig... Jeg blev forelsket som en sytten årig teenager, og lukkede alle de sår jeg var blevet ved med at pille i. Problemet er nu bare, at forelskelsen her efter fem måneder er ved at være forsvundet, og jeg står nu i et forhold, hvor jeg oftere og oftere sætter spørgsmålstegn til holdbarheden og fremtiden. DET GØR ONDT!!! Mit spørgsmål til mig selv og alle andre er nu: Hvad er kærlighed? Hvad vil det sige at elske et andet menneske? hvornår er vi blevet så afhængige af det fix forelskelsen giver os, at vi ikke giver os tid til at lære hinanden at kende? Hvornår giver vi os nogensinde fuldt ud, uden at forvente at vi får det hele tilbage igen? Er jeg så forkvaklet i mit sind, at jeg ikke længere tør overgive mit hjerte til en anden? Jeg har nogle mennesker i mit liv, som jeg elsker MEGET højt, mine børn, mine søskende, mine forældre. Men den kærlighed jeg snakker om er ikke den blodsrelaterede kærlighed, men den kærlighed man opbygger til en fremmed... hvornår elsker man, og kan man elske på flere forskellige måder? hvis ja, hvad er så den rigtige måde at elske en kæreste på, og kan man elske en x højere end en nuværende kæreste, uden at ønske xen tilbage? Og hvad med ham der slap væk. Vil kærligheden og længslen efter ham ødelægge muligheden for nogensidne at kunne elske en anden fuldt ud? og vil det så sige, at den kærlighed man har for sin nuværende kæreste er for lille eller forkert? hvordan holder man op med at elske igen? hvem kommer og fjerner følelserne, og gør alting godt igen?
Som I nok kan høre, så er der nok at se til i det lille hoved... men pyt, afskriver det som endnu en omgang pms, og vender forhåbentlig tilbage snart igen, i en mere afklaret udgave ;o)
Føl dig fri til at kommentere ;o)

sik'en dejlig dag det er i dag, å' å' å' å' !!!

Har det helt vidunderligt i dag... Burde egentlig være depri, have ondt af mig selv og dyrke min PMS, men nej.. af en eller anden grund har jeg absolut ingen tømmermænd efter den flaske vin, jeg fik indenbords i går, mit hår sidder fantastisk, købte nyt tøj i går, som sidder lige nøjagtigt, som det skal, og humøret er i top ;o) Jeg har fri fra arbejde om en time, og eleverne har samlet sig omkring fjernsynet til en fredag-eftermiddags-film ;0) så jeg har lidt tid til at dyrke mig selv og få løn for det. ;o) Når jeg kommer hjem, skal jeg hente mine unger, som jeg ikke har haft hjemme i 10 dage, og så kommer der P3 guld i fjernsynet i aften... Jeg har bare en skøn og perfekt dag!!! Fik jeg sagt, at regnen står ned i stænger, det er koldt, og jeg skal ud og handle ind sammen med ungerne, men det gør ingenting ;o) JEG ER GLAD I DAG ;o)

still counting!

tæller nu 85 timer siden jeg røg min sidste smøg.. Jeg er rygetrængende som ind i H......, men det værste er nu appetitten, der bare vokser og vokser... er nød til at finde et eller andet, der kan undertrykke den, men ved bare ikke rigtigt hvad. Har taget en pose mandler med på arbejde i dag, håber de kan bruges ;o) ellers ender jeg med at trille ud og købe bukser i str 46, og den vej har jeg ikke lyst til at rulle igen... har været der, og ønsker ingen retur billet!

Forslag til appetitnedsættende midler modtages med kyshånd ;o)

masokismens højborg

Masokisme må absolut være et nøgleord i mit liv. Jeg lever og ånder for at gøre livet svært for mig selv, og derfor har jeg, i en periode hvor jeg er ved at rydde op i mit liv rent mentalt, i nogle dage hvor jeg er ekstrem pms også besluttet at forsøge (forsøge er et vigtigt ord) at holde op med at ryge... Jeg tæller timer.. ja nogle gange tæller jeg faktisk også minutter... ARRRRRGH!!! tog en kold tyrker for 72 timer siden, og det er HELVEDE!!! men eg er stolt af mig selv... Har i dette forsøg nægtet mig selv al nikotin erstatning og andre hjælpemidler... Her prøvet det før, og da de fastholder mig i nikotintrangen, ja så går der ikke længe før jeg igen sidder med en smøg i kæften... SÅ denne gang skal det være... og mens jeg sidder her og skriver nærmer den 73. time sig med hastige skridt.. Jeg er sej!!! jeg er cool!!! Jeg styrer!!!

to DO or NOT to do

Hørte et citat fra en filmtrailer igår. "hvis du undlader at træffe et valg, så er alting muligt." (ikke helt sikker på ordlyden,men meningen er den samme.) Hvis dog bare verden var skruet sådan sammen... Jeg er en sådan skabning det er ret overbevist om atalt her i denne verden er til for mig, så derfor behøver jeg ikke træffe beslutninger, vælge til eller fra, eller såre andre eller mig selv, for hvorfor lukke døre og brænde broer, når man ikke ved hvilken dør eller hvilken bro der er den rigtige at lukke/brænde? Og hvorfor ødelægge egne muligheder for lykke og progression!!! Men men men...Jeg er IKKE verdens centrum, og uanset hvordan jeg vender og drejer den, så er jeg NØD til at træffe beslutninger og tage valg... Jeg HADER det. Kan det ene øjeblik være 100% overbevist om hvad jeg vil... for dagen efter at komme krybende, bønfaldende og hulkende for at få lov til at skifte mening... JEG ER ELENDIG!!! Men jeg har for mange bolde i luften, og jeg er nød til at finde ud af hvilke bolde jeg vil holde i luften, og hvilke jeg vil lægge væk, for ellers ender jeg med at tabe dem alle... aaaaargh.... nå... Følg dit hjerte, vær tro mod dig selv, gør det DU vil... Det er så let at sige, men enormt svært at føre ud i livet! Send venligst for karma denne vej...

Spis Bed Elsk

Det er altid vemodigt at lukke en skøn bog efter at have læst de sidste linier. Det er som om, man vender hjem til virkeligheden efter en lang rejse, udmattet og træt efter alle de indtryk som eventyret har efterladt, men med et stærkt ønske om straks at vende tilbage, for lige at få de sidste detaljer med. Jeg har brugt de sidste dage hovedsageligt for mig selv. Dels fordi jeg har været udkørt af influenza, og min krop desperat trængte til hvile, men også fordi min verden roterer om så hektisk en akse, at min hjerne ikke længere kan samle sig om en rolig tanke, pga. påvirkningen af de magtfulde G-kræfter. Jeg har nydt disse fordybelses dage i stilhed, og bogen jeg har læst, har hjulpet mig til at finde denne ro. Jeg skal lige bearbejde den tomhed afslutningen af den sidste sætning har efterladt sig, og fordøje de indtryk denne skriftlige rejse har bragt med sig, men jeg tror slet og ret, at det vil være umuligt for mig ikke at inddrage denne bog i mine tanker det næste stykke tid. Uanset hvor kommersiel og målgruppe fokuseret denne bog nu engang er blevet hypet op til at være, så har den efterladt sig et spor, jeg aldrig tror kommer til at forlade mig igen!

Og de levede lykkeligt indtil.....

Til dem af jer der kender mig, kommer det ikke som nogen overraskelse at jeg er en snot frustreret kvinde. Og efter jeg for ca. Et år siden blev "skilt" fra min kæreste gennem ni år, og ungernes far, har mit største frustrations emne været MÆND!!! Jeg tror min største forhindring er en ukuelig selvtillid, blandet med jordens mest elendige selvværd. To ting der er enormt svære at forene, og så giver anledning til psykiske og følelsesmæssige orkaner. Sagen er, at jeg er trygheds narkoman. Jeg VIL så gerne være omgivet af mennesker der synes jeg er jordens mest fantastiske kvinde. Jeg kræver intet mindre, end at blive sat på en pedistal og forgudet til jeg er ved at brække mig. Jeg tror bare ikke helt på at der findes nogen derude, som rent faktisk mener det når de siger de holder af mig. Ambivalens af første grad. Min selvtillid råber ud, at selvfølgelig kan jeg finde den STORE kærlighed, selvfølgelig kan jeg score ham den lækre. Men mit selvværd bryder lige så hurtigt ind, og hvisker som dæmonen på min skulder til mig, at jeg snart bliver afsløret, at der ikke findes nogen i denne verden der kan holde ud at være sammen med mig, hvis de virkelig lærer mit inderste jeg at kende. Dette kommer så til udtryk i usikkerhed, bekvemligheds-løgne, og en masse usagte tanker og falsk overbærenhed. Jeg skal nok fortælle jer om mændene i mit liv, men det bliver på et andet tidspunkt, hvor jeg har et rigtigt tastatur foran mig, og ikke skal sidde og fedte med min iPhone, for helt ærligt, det er sgu en længere historie. Det jeg forsøger at sige er, at det kræver sit, at finde ud af hvad det er jeg vil, når nu jeg så let bliver betaget, forgabt i skønne mænd, og når mit ego nægter at give slip og miste nogen af den, selvom jeg til tider er ved at brække mig over deres testesteron underkaste handlemønstre!
Nok om mænd for i dag, men i kan være 110% sikre på, at 75% af denne blog kommer til at have en eller anden forbindelse med min frustration over det modsatte køn :-)